Holla venner (Det er en uskreven regel, at man er bff med sine medfans)

I dag skal vi tale lidt om, hvad hulen titlen ”NETTO og fakta” betyder?

Og hvis du/I vil gøre mig en tjeneste og lige tænker over titlen selv i fem minutter inden du/I læser videre, så behøver jeg ikke at bygge indlægget op pædagogisk med små trin op til fortolkningen.

Nå, hvis de fem minutter er gået og du har tænk, så er det tilladt at læse videre.

Titlen afspejler tekstens leg med det hyperrealistiske, der skal virke objektivt og det subjektive, 1. persons-fortælleren repræsenterer.

Vi har Netto skrevet med blokbogstaver, som det også er skrevet i deres logo, mens fakta er skrevet med små bogstaver og i kursiv. (Fakta er dog skrevet med småt i deres logo). Dette gør det lidt ironisk, i og med man tænker, at der nok er tale om Netto og Fakta (og det skal da ikke udelukkes, at det er), men ordene har tvetydige betydninger.

Her ses på NETTO, som referer til de hyperrealistiske beskrivelser og autencitetmarkører, der får os til at bygge en tiltro til at hele historien er objektiv fakta. Det her overload af detaljer og adjektiver får os næsten til at glemme, at vi i virkeligheden bare læser en hovedpersons kommentarer til virkeligheden. Vi får altså et kig ind i hans sind og hans opfattelse af samfundet.

Derfor er det ironisk, når der står fakta, i og med de retoriske virkemidler, man kan tillade sig at sige fortælleren har benytter sig af (fx autencitetmarkørerne og gentagelserne), så kunne det tilsyneladende virke som fakta. Dog er fortællerens egen refleksion og hyperealistiske beskrivelser med til at få læseren til at tvivle. Det bliver lidt for meget - og det "lidt for meget" gør det både lidt komisk og giver en fornemmelsen af, at det er subjektivt.

Nå, tilbage har jeg at sige, at jeg nu vil hoppe i seng på bedste Sonner-lieber-stil med ”Radiator” i hånden.

Nighty night

xoxo

Nabs

Hej guys – jeg går i de andres pigers fodspor, selvom jeg ved at lange indlæg ikke er særlige fede, når man også skal nå at høre sin yndlingssang på spotify, lave sine afleveringer og tjekke sin snapchat – men men! Hvis du lige sætter dig til rette, og læser HELE indlægget, så vil du opdage det også handler om andet end mig og kagen på billedet.

Men for at komme til den spændende del, så skal vi først høre lidt om mig:

I går havde min søster fødselsdag, og til den, så havde vores kære nabo lavet hele tre enorm flotte lagkager. (Ja, min søster er i den alder, hvor One Direction helst skal hænges op på væggen, soves på, høres, og da også spises)

Jeg valgte i al fald at smage lagkagen - udelukkende fordi den lagkageform og dekoration fik min mund til at løbe i vand - og man skulle ikke tro at sådan en flot og stor lagkagetop kunne gemme på så lækkert kagefyld - men wow, mine smagsløg sitrede af god smag. 

Og smagen må have været lige så god som læseoplevelsen af novellen "NETTO og fakta" - fo det er i hvert fald de færreste, der tænker på Sonnergaard med lagkage halvt nede i spiserøret.

Jeg havde siddet og spekuleret over hva’ fa’en der egentlig skete i novellen ”NETTO og fakta”?

Ikke så meget fordi det var for dybt eller for underligt til at forstå ( måske en anelse underlig alligevel?) – men fordi der simpelthen ikke skete en sk*d.

Novellen har egentlig intet rigtig handlingsforløb. Historien er en 27 sider lang meningstilkendegivelse om livet som ”social taber” i samfundet, som står i kontrast til alle de andre med job, penge og status. Novellen er skrevet med en 1. persons-fortæller og med en indre synsvinkel, hvilket ses i starten af novellen, hvor hovedpersonen, Jesper siger:

”Engang havde jeg venner, og en af dem fortalte gang på gang den samme historie” (s.155, l.2-3)

Jeg fangede mig selv i at udtrykke et akavet grin, da jeg læste sætningen. Det var så pessimistisk og nedladende at kun et grin kunne neddæmpe alvoren.

Historien, som Jespers gamle ven fortalte om gang på gang, var om en arrogant sergent, der gjorde grin med de, som egentlig havde fået sig en studentereksamen, men ikke skulle tro, at ”de var noget”. Historien repræsenterer den egoistiske middel- og overklassen. Hverken disse mennesker eller historien om dem kan Jesper lide, men det kan egentlig være lige meget – for ”[…] det skyldes, at man aldrig kommer igennem med noget som helst, hverken i dette specielle tilfælde […] eller i det hele taget” siger han.

I historien om Sergenten og i citatet foroven udtrykkes holdningen om det sociale skel i samfundet, og om at jobhavende mennesker er arrogante og at de jobløse er fanget i et møgliv. Dette er den umiddelbare holdning i teksten. Holdningen bliver gentaget så mange gange i form af konkrete eksempler og kommentarer fra Jesper, at man næsten kan splitte teksten op i små bider på ca. to sider og stadig få et indtryk af samme holdning. De enorm mange gentagelse, som kommer til udtryk, når Jesper fortæller om Marianne og de mange urealistiske reklamer, der ryger ind af brevsprækken, får novellen til at virke som en kronik, skrevet af Jesper.  

Først efter de ni sider sker der en ændring i Jespers sind. Her ser Jesper de rige mænd stå i kø for at spille lotto, og det går op for ham, at den utilfredshed med eget liv ikke hænger sammen med, hvor mange penge man har på sin bankkonto.

Det gør novellens tidligere kronikagtige form til værende mere ”essayagtig” – og netop denne essayagtige form gør, at tekstens tematikker og budskab begynder at kunne ses. Jesper lader sig nemlig reflektere.

”De vil have noget mere, selvom de altid siger, at lykken er hos dem og ulykken hos mig”(s. 164, l. 27-29)

Ovenstående sætning giver pludselig anledning til at spørge sig selv, hvis selv de rige også havde det dårligt, hvem er så skyld I hans liv?

Jesper nævner først denne tanke om, at det kunne være selvforskyldt sidst i novellen – efter at Christoffer er taget hjem.

” […] og man kunne jo ikke med nogen filosofisk rimelighed argumentere for, at Hospitalet skal behandle en patient med selvforskyldte lidelser […]” (s. 179, l. 27-29)

Mens hovedpersonen har været meget utilfreds med det liv, han lever og har været god til at give ”den arbejdende overklasse” skylden, så ender han med at få et lidt andet perspektiv på situationen, som ses i citatet foroven. Han begynder, at se, at hans lidelser er selvforskyldte.

Novellen leger altså med to modstridende tematikker, der bygger på, at handlingsløse, dovne mennesker har en selvforskyldt mangel på livskvalitet, og at et samfund af dominerende, rige, ”jantelovshævere” skaber en social polarisering.

For 1. persons-fortælleren behøves spørgsmålet om, hvilket af de ovenstående argumenter, der er mest rigtigt, ikke at besvares. Novellen slutter nemlig med sætningen, som han tænker:

”- Der er kraftedeme meget sand i Sahara –”

Denne lidt selvironiske slutning, symboliserer, at det hele er lidt ligegyldigt og håbløst. Han er et ligegyldigt sandkorn i en uendelig ørken. Hvad skulle hans handlinger og ord nogensinde kunne gøre?

Ja, det så her vi søde læsere bliver efterladt til selv at tænke – det jo ikke for sjov, man slutter sin historie åben, vel? ;)) Men da Jespers liv fra start og til slut er lidt af en cirkelfortælling, så er det narrative behov ikke så dominerende. Til gengæld bliver vi efterladt med et behov for en moralsk forklaring af situationen – og inden jeg maser min egen moral ned i halsen på jer, så holder jeg her. Hav en dejlig aften <3

Xoxo

Nabs

Hey Bloggen

Til jer derude der læser med, har jeg kigget lidt nærmere på de væsentlige personer i bogen: Jesper, Christoffer og Marianne.

Jesper er en overvægtigt man fra underklassen, hvis fattigdom svækker hans selvtillid rigtig meget. Når han går på gaden blandt andre folk, føler han, at alle der kigger på ham, dømmer ham for hans fattigdom, da alt ved han udseende udstråle hans nærmest tomme bankkonto. Dette ser vi fx på side 167, hvor han omtaler den billige hårklipning han får for 50 kr. af en gammel luder, hvor vi tydeligt hører, hvor utilfreds han er med det. Derudover omtaler han også sin påklædning (på samme side) og vi hører tydeligt, hvor pinlig han er over, at gå i sekundavarer og billige imitationer af Nike og Levis, som man på lang afstand tydeligt kan se er falske.

Grundet Jespers lave indkomst, har han ifølge sig selv kun råd til den dårlige, billige og fede mad, fyldt med konserveringsmidler, så de kan holde i alt for lang tid. Dette nævner han bl.a. på side 158 nederst til 159 øverst, hvor han snakker om de sidste 2 ugen inden dagpengene udbetales igen, hvor han kun har råd til den billigste cikoriekaffe og dåsemad, hvilket han så lever af de sidste 2 uger. Jesper snakker generelt meget om hvor dårligt han har det, hvor forfærdelig han selv og hans lejlighed ser ud, og hvor meget dårlig mad han er tvunget til at spise, hvilket viser, at han har meget selvmedlidenhed.

Derudover ser vi også på side 159 nederst til 160, at han bruger mange penge på øl, han er alkoholiker, og at hans meget usunde vaner og kost en dag vil gøre ham så syg, at han måske vil få brug for en organtransplantation. Under omtalelsen af organtransplantationen ser vi igen hans lave selvtillid, idet han føler at lægerne dømmer ham, og vil gøre alt for ikke at redde ham, da de skal spare, og da han alligevel er fra underklassen og dermed ikke kan reddes. Han ved godt at hans kommende sygdom vil være selvforskyldt, men giver alligevel lægerne og samfundet skylden, og vi ser her igen hans selvmedlidenhed.

Jespers 2 eneste venner, som han dog ikke så ofte taler med, og i så fald kun taler meget overfladisk med, er Marianne og Christoffer. Da Jesper sjældent bevæger sig ud fra sin lejlighed, og aldrig rigtig taler med sine såkaldte venner, er han en ensom mand, hvilket vi også ser på aller første side, hvor han siger: ”Engang havde jeg venner […]”.

Marianne kommer fra overklassen, og forstår dermed ikke helt Jespers situation, hvilket vi kan se på side 162-163, hvor Jesper snakker om deres forhold. Hun er hoverende over for Jesper, da hun indirekte viser ham at hun har mere magt end han har, ved at tilbyde ham et job, der ikke engang findes. Hun lader altså som om hun interesserer sig for ham, og spørger en smule ind til ham når de mødes, men er faktisk ligeglad med ham, hvilket er et tegn på, at hun er selvisk. Da Marianne har behovet for at hovere over for Jesper, som i forvejen ”ligger ned på jorden”, kan være et tegn på, at hun måske ikke har det så godt i sin egen omgangskreds, og dermed har brug for, at få bekræftet hendes værd, hvilket hun kan, når hun ser Jesper.

Christoffer kommer fra underklassen, ligesom Jesper, men har turde tage chancen og arbejdet sig op til middelklassen. Christoffer er meget frembrusende, hvilket vi ser på side 173, hvor han bare vandrer ind i Jespers lejlighed. Han er ligesom Marianne hoverende over for Jesper, hvilket vi ser på side 178, hvor han hoverer med at han har et arbejde, og dermed skal tidligt op. Når Christoffer og Jesper en gang i mellem mødes, taler Christoffer altid kun om sig selv og hans liv, og lytter aldrig til Jesper, når han prøver at fortælle ham hvordan han har det, hvilket fortæller os at Christoffer er selvisk. Dette ser vi fx på side 174 nederst, hvor Jesper prøver at fortælle Christoffer, at han har det virkelig dårligt, men Christoffer giver ham ikke rigtig mulighed for at få et ord indført.

XOXO Rebs J

Hey bloggen.

Til jer der læser med derude, så går jeg i krig med de mange problemer og konflikter, Jesper diskutere i novellen NETTO og fakta.

Jan Sonnergaards måde at kritisere overklassen, og dens måde at udnytte og ydmyge underklassen, som - grundet pengemangel - ikke har andre muligheder, end at følge overklassens regler, er en sand øjenåbner. Personen Jesper fremstiller argumenter og diskussioner, der endelig kan demonstrere den undertrykte underklasses verden.

Det handler om værdien af varen og ikke varens kvalitet. Heriblandt bliver Hønsesalat brugt som et af hans argumenter. Fakta reklamerede med 3 forskellige hønsesalater, som alligevel indeholdte det samme - dog med forskellig pris - det handler derfor om den måde varen udstilles på, frem for kvaliteten af varen.

Forskellen ligger i underklassens påtvungne stilling i samfundet, hvorved supermarkedernes reklamerede propaganda afgør, hvilken ny forandring du skal tilføje til din ellers så uforanderlige tilstand og overklassens muligheden til at forbruge den ellers så fine hønsesalat, der i virkeligheden smager som det samme, som underklassen er nødsaget til at købe. Din placering i samfundet afhænger derfor ikke kun af indtægten, men om din selvfremstilling og dine muligheder i samfundet.
Da hans ven besøger ham, og han får mulighed for at fremstille sine argumenter for overklassen, bliver han ignoreret - hvorfor mon? Nok fordi han er af mindre værdi - præcis som hønsesalat; "Jeg forsøgte at beskrive, hvor dårligt alt gik, og jeg spurgte, om han vidste, hvordan jeg kunne undgå at havne i det allermest stupide tvangsarbejde, når min understøttelse slap op. Men det var åbenlyst, at det ikke interesserede ham." (side 174 nederst - 175 øverst). Dette er et tydeligt eksempel på overklassens respektløshed for de mindre heldige i samfundet - de vil ikke se realiteten i øjnene, men derimod forsøge at fremstå bedrevidende i den ellers så konkurrerende verden.

Et andet eksempel på overklassens overtagelse og forbedring af underklassen varer er punks. Jesper lægger stor vægt på deres overtagelse af det eneste "seje" underklassen havde: "Vi fik lov til at være smarte et par år, og så kom kræmmerne og stjal det hele og gjorde det så kommercielt og populært, at alle rendte rundt og opførte sig nøjagtigt ligesom os, og vi kunne ikke længere genkende hinanden. For de tog vores musik fra os og udsendte plader med alle mulige kommercielle bands, der lød nøjagtigt ligesom punk, men det var de jo slet ikke". Overklassen ødelægger deres mulighed for udskillelse og selvtilfredshed. Alt den gamle billige, men dog seje livsstil de havde opbygget gennem årene, bliver nu en umulig standard at opnå for de mindre heldige i samfundet.

Jesper har en tendens til at kritisere og ligefrem hade, det han ønsker, men ikke har mulighed for at opnå. Han fortælles blandt andet en historie, der omhandler en sergent, som offentligt ydmyger soldater, der har taget en studentereksamen. Vi kunne jo undersøge dybere, hvilken rolle sergenten spiller i novellen. Måske har han ikke selv en studentereksamen og har nu mulighed for at udnytte og ydmyge de højere klasse. Men som Jan Sonnergaard siger, er der ingen dybere mening, end det der fortælles. 

XOXO Jose – vildeste Sonner-Lieber