Hey bloggen.

Til jer der læser med derude, så går jeg i krig med de mange problemer og konflikter, Jesper diskutere i novellen NETTO og fakta.

Jan Sonnergaards måde at kritisere overklassen, og dens måde at udnytte og ydmyge underklassen, som - grundet pengemangel - ikke har andre muligheder, end at følge overklassens regler, er en sand øjenåbner. Personen Jesper fremstiller argumenter og diskussioner, der endelig kan demonstrere den undertrykte underklasses verden.

Det handler om værdien af varen og ikke varens kvalitet. Heriblandt bliver Hønsesalat brugt som et af hans argumenter. Fakta reklamerede med 3 forskellige hønsesalater, som alligevel indeholdte det samme - dog med forskellig pris - det handler derfor om den måde varen udstilles på, frem for kvaliteten af varen.

Forskellen ligger i underklassens påtvungne stilling i samfundet, hvorved supermarkedernes reklamerede propaganda afgør, hvilken ny forandring du skal tilføje til din ellers så uforanderlige tilstand og overklassens muligheden til at forbruge den ellers så fine hønsesalat, der i virkeligheden smager som det samme, som underklassen er nødsaget til at købe. Din placering i samfundet afhænger derfor ikke kun af indtægten, men om din selvfremstilling og dine muligheder i samfundet.
Da hans ven besøger ham, og han får mulighed for at fremstille sine argumenter for overklassen, bliver han ignoreret - hvorfor mon? Nok fordi han er af mindre værdi - præcis som hønsesalat; "Jeg forsøgte at beskrive, hvor dårligt alt gik, og jeg spurgte, om han vidste, hvordan jeg kunne undgå at havne i det allermest stupide tvangsarbejde, når min understøttelse slap op. Men det var åbenlyst, at det ikke interesserede ham." (side 174 nederst - 175 øverst). Dette er et tydeligt eksempel på overklassens respektløshed for de mindre heldige i samfundet - de vil ikke se realiteten i øjnene, men derimod forsøge at fremstå bedrevidende i den ellers så konkurrerende verden.

Et andet eksempel på overklassens overtagelse og forbedring af underklassen varer er punks. Jesper lægger stor vægt på deres overtagelse af det eneste "seje" underklassen havde: "Vi fik lov til at være smarte et par år, og så kom kræmmerne og stjal det hele og gjorde det så kommercielt og populært, at alle rendte rundt og opførte sig nøjagtigt ligesom os, og vi kunne ikke længere genkende hinanden. For de tog vores musik fra os og udsendte plader med alle mulige kommercielle bands, der lød nøjagtigt ligesom punk, men det var de jo slet ikke". Overklassen ødelægger deres mulighed for udskillelse og selvtilfredshed. Alt den gamle billige, men dog seje livsstil de havde opbygget gennem årene, bliver nu en umulig standard at opnå for de mindre heldige i samfundet.

Jesper har en tendens til at kritisere og ligefrem hade, det han ønsker, men ikke har mulighed for at opnå. Han fortælles blandt andet en historie, der omhandler en sergent, som offentligt ydmyger soldater, der har taget en studentereksamen. Vi kunne jo undersøge dybere, hvilken rolle sergenten spiller i novellen. Måske har han ikke selv en studentereksamen og har nu mulighed for at udnytte og ydmyge de højere klasse. Men som Jan Sonnergaard siger, er der ingen dybere mening, end det der fortælles. 

XOXO Jose – vildeste Sonner-Lieber