Hey Bloggen

Til jer derude der læser med, har jeg kigget lidt nærmere på de væsentlige personer i bogen: Jesper, Christoffer og Marianne.

Jesper er en overvægtigt man fra underklassen, hvis fattigdom svækker hans selvtillid rigtig meget. Når han går på gaden blandt andre folk, føler han, at alle der kigger på ham, dømmer ham for hans fattigdom, da alt ved han udseende udstråle hans nærmest tomme bankkonto. Dette ser vi fx på side 167, hvor han omtaler den billige hårklipning han får for 50 kr. af en gammel luder, hvor vi tydeligt hører, hvor utilfreds han er med det. Derudover omtaler han også sin påklædning (på samme side) og vi hører tydeligt, hvor pinlig han er over, at gå i sekundavarer og billige imitationer af Nike og Levis, som man på lang afstand tydeligt kan se er falske.

Grundet Jespers lave indkomst, har han ifølge sig selv kun råd til den dårlige, billige og fede mad, fyldt med konserveringsmidler, så de kan holde i alt for lang tid. Dette nævner han bl.a. på side 158 nederst til 159 øverst, hvor han snakker om de sidste 2 ugen inden dagpengene udbetales igen, hvor han kun har råd til den billigste cikoriekaffe og dåsemad, hvilket han så lever af de sidste 2 uger. Jesper snakker generelt meget om hvor dårligt han har det, hvor forfærdelig han selv og hans lejlighed ser ud, og hvor meget dårlig mad han er tvunget til at spise, hvilket viser, at han har meget selvmedlidenhed.

Derudover ser vi også på side 159 nederst til 160, at han bruger mange penge på øl, han er alkoholiker, og at hans meget usunde vaner og kost en dag vil gøre ham så syg, at han måske vil få brug for en organtransplantation. Under omtalelsen af organtransplantationen ser vi igen hans lave selvtillid, idet han føler at lægerne dømmer ham, og vil gøre alt for ikke at redde ham, da de skal spare, og da han alligevel er fra underklassen og dermed ikke kan reddes. Han ved godt at hans kommende sygdom vil være selvforskyldt, men giver alligevel lægerne og samfundet skylden, og vi ser her igen hans selvmedlidenhed.

Jespers 2 eneste venner, som han dog ikke så ofte taler med, og i så fald kun taler meget overfladisk med, er Marianne og Christoffer. Da Jesper sjældent bevæger sig ud fra sin lejlighed, og aldrig rigtig taler med sine såkaldte venner, er han en ensom mand, hvilket vi også ser på aller første side, hvor han siger: ”Engang havde jeg venner […]”.

Marianne kommer fra overklassen, og forstår dermed ikke helt Jespers situation, hvilket vi kan se på side 162-163, hvor Jesper snakker om deres forhold. Hun er hoverende over for Jesper, da hun indirekte viser ham at hun har mere magt end han har, ved at tilbyde ham et job, der ikke engang findes. Hun lader altså som om hun interesserer sig for ham, og spørger en smule ind til ham når de mødes, men er faktisk ligeglad med ham, hvilket er et tegn på, at hun er selvisk. Da Marianne har behovet for at hovere over for Jesper, som i forvejen ”ligger ned på jorden”, kan være et tegn på, at hun måske ikke har det så godt i sin egen omgangskreds, og dermed har brug for, at få bekræftet hendes værd, hvilket hun kan, når hun ser Jesper.

Christoffer kommer fra underklassen, ligesom Jesper, men har turde tage chancen og arbejdet sig op til middelklassen. Christoffer er meget frembrusende, hvilket vi ser på side 173, hvor han bare vandrer ind i Jespers lejlighed. Han er ligesom Marianne hoverende over for Jesper, hvilket vi ser på side 178, hvor han hoverer med at han har et arbejde, og dermed skal tidligt op. Når Christoffer og Jesper en gang i mellem mødes, taler Christoffer altid kun om sig selv og hans liv, og lytter aldrig til Jesper, når han prøver at fortælle ham hvordan han har det, hvilket fortæller os at Christoffer er selvisk. Dette ser vi fx på side 174 nederst, hvor Jesper prøver at fortælle Christoffer, at han har det virkelig dårligt, men Christoffer giver ham ikke rigtig mulighed for at få et ord indført.

XOXO Rebs J